Gruppe: Have & Natur
Grønt BYværksted
Overfor BYværkstederne i Nørregade 21 mødes vi om planter og grønne fællesskaber. Alle kan være med til at dyrke og passe den lille have.
Hvad er Grønt BYværksted?
Vi mødes jævnligt og udvikler idéer til et åbent og hyggeligt byrum med krydderurter, blomster, tomater og frugtbuske. Der kan være aktiviteter som frøbytte, havevandringer, markedsdage og deling af frugt og planter.
Kom forbi med dine idéer – alene eller sammen med en ven og en termokande. Nyd haven, gadelivet og fællesskabet, og vær med til at udvikle byhaven til glæde for både Nørregade og hele Hundested.